Biblioteket-appen er blevet til Mit Biblo
Mit Biblo er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek. Download appen i dag.
Af Biblioteket
Tag biblioteket med i lommen
Mit Biblo erstatter Biblioteket-appen og er din digitale indgang til det fysiske bibliotek. I Mit Biblo kan du blandt andet:
- Holde styr på dine lån
- Søge efter og reservere bøger
- Finde bibliotekets åbningstider og arrangementer
Mit Biblo er også spækket med anbefalinger, som du kan gå på opdagelse i, hvis du har brug for ny inspiration.
OBS! Lånehistorikken er desværre ikke en del af Mit Biblo ved lanceringen, men der arbejdes på at få funktionen med snarest.
I perioden, hvor lånehistorikken ikke kan ses, kan du tilføje materialerne til din huskeliste i Mit Biblo, så du ikke mister overblikket helt i den tid, hvor lånehistorikken ikke kan vises i appen. Du kan også tage skærmbilleder af din nuværende lånehistorik eller skrive titlerne ned. Vi anbefaler, at du gør det inden Biblioteket appen lukkes ned d. 23. november.
Sådan kommer du i gang
For at bruge appen skal du være oprettet som bruger på dit lokale bibliotek. Hvis du ikke er bruger allerede, bliver du oprettet ved at besøge dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid eller ved at oprette dig her på siden: Klik på LOG IND i øverste højre hjørne og derefter OPRET PROFIL.
Du finder den nye app i Google Play og App Store.
Har du brug for hjælp?
På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:
Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
Fredag kl. 11.00 - 15.00
Du kan også kontakte os via supportformularen.
Bemærk, at du fortsat kan bruge Biblioteket-appen indtil midt i november.