Del din læseglæde med andre

Fra 1. august åbner vi for en ny sæson af læsefælleskaber på Helsingør Kommunes Biblioteker. Kom med i et af vores mange forskellige fælleskaber.

Af Biblioteket

I et læsefællesskab kan du møde andre læseglade mennesker, udvikle din læseoplevelse og få nye perspektiver på det du har læst. 

Vi tilbyder flere typer af læsefællesskaber på biblioteket. Nogle kræver forberedelse. Andre skal du blot møde op til med et åbent sind. Fælles for dem er, at der skabes et trygt rum for at dele tanker, idéer og følelser om litteratur, Samtaler om litteratur er med til at styrke empati, dannelse og det sociale fællesskab i en gruppe. 

De fleste læsefællesskaber kræver tilmelding, men vi har også læsefællesskaber til dig, der gerne vil være fleksibel og dele læseoplevelser med andre, når du har tid. 

Velkommen til en ny sæson for læsefællesskaber på dit bibliotek!